
Velkommen!
Mit navn er Julie Kræmmer. Velkommen til min hjemmeside.
Jeg er hundetræner med hjertet fuld af Nose Work. Det er både min passion, mit nørderi og min yndlingsbeskæftigelse, og jeg elsker at dele den glæde med andre. Jeg underviser fast i Nose Work og konkurrerer selv så ofte, jeg kan.
Jeg tilbyder undervisning og kurser til dig, der træner Nose Work – uanset om du kommer alene, som en del af et træningsfællesskab, en klub eller en forening.
Jeg har været uddannet instruktør i mange år, og jeg bliver ved med at opsøge kurser og uddannelser, så jeg altid kan tilbyde undervisning, der er både opdateret og engagerende.
Klik dig endelig rundt og lær mig og mine hunde lidt bedre at kende. Jeg håber, vi ses til træning!
Meld dig ind i min Facebookgruppe, hvis du vil være den første til at høre om nye kurser. Du finder gruppen her: www.facebook.com/groups/jkhundesport

Vil du dele din passion med mig?
Motivation for dig og din hund
Overskriften på min undervisningsform er motivation. Både du og din hund skal føle glæde og mærke, at træningen rykker jer videre mod jeres mål. Jeg vil elske at være vejleder, sparringspartner og heppekor for samarbejdet mellem dig og din hund.


Netværk og partnere
Mine samarbejdsrelationer gør, at jeg har mulighed for at undervise i det, som jeg elsker.
Jeg er engageret i Dansk Kennel Klub, hvorigennem jeg blandt andet underviser på instruktøruddannelser, hvor jeg uddanner både hvalpeinstruktører og Nose Work instruktører.
Jeg underviser på en solid Nose Work instruktøruddannelse i samarbejde med PowerDog - www.powerdog.dk
En række af billederne på min hjemmeside er taget af min dygtige veninde Hanne Thejll Stabæk - www.thejllfoto.dk og andre billeder er taget af Ida Olsen - www.danishgalgos.dk